Dansk

PRESSEMEDDELELSE – Laust Sonne – On The Radio (Unplugged)


ARTIST: Laust Sonne
TRACK: On The Radio (unplugged with string quartet)
RELEASE DATE: 21th of August 2015
LABEL: Billy B Records / Kontor Hamburg
ISCR: DK-BD2-15-00101

En af Danmarks absolut mest talentfulde musikere, multi-instrumentalisten Laust Sonne udsender EP med klassiske akustiske versioner af hans første tre singler fra hans kommende internationale solo debut album.


Laust Sonne har gennem sin karriere medvirket i et utal af musikalske konstellationer siden han i begyndelsen af tyverne blev ny trommeslager i D-A-D, men med ‘Classic Relations’ kan man for første gang høre ham helt intimt med akustisk guitar og stryger- kvartet og resultatet er imponerende.

Strygerne er arrangeret af den herboende klassiske cellist/arrangør og komponist Pete Morrison som har sin daglige gang i Danmarks Radios Symfoni orkester. Han spiller naturligvis selv cello på optagelserne og med sig har han et internationalt erfarent hold. EP’en er indspillet både i Berlin og København.

EP’en er desuden omdrejningspunktet i et 25 minutter langt TV dokumentar program filmet i Store VEGA i København, en dokumentar der også inkluderer en interessant og underholdende samtale mellem de to hvor de diskuterer tilgangen til indspilningen af sangene, hvordan Laust komponerer og Pete’s erfaringer fra den internationale klassiske verden på aller højeste niveau.

Laust har iøvrigt siden slutningen af 2014 arbejdet på udgivelsen af hans første internationale studie solo album med Berlin og Hamborg som base, og hvor han er blevet højt respekteret i løbet af ganske kort tid. Herhjemme udgav han i foråret den første single On The Radio fra den kommende plade og den har modtaget en rigtig høj rotation i Danmarks Radio gennem de sidste par månender. Det er netop den akustiske version af On The Radio som nu udkommer officielt som single den 21 August.

Laust har naturligvis som altid selv skrevet numre og tekster. Mix og mastering er klaret af Anders Schuman som står bag et stort antal udgivelser herhjemme.

“At lave denne EP med en så talentfuld og erfaren klassisk musiker som Pete Morrison har været en meget unik oplevelse for mig. At høre ‘suset’ fra disse top professionelle musikere har været helt fantastisk og det at høre mine sange med så spændende arrangementer og så samtidig fremstå så nøgne og nærværende, har været meget inspirerende og givende”.

man kan se og downloade den officielle video fra store VEGA her:

VIMEO PRO:
http://bit.ly/laust-sonne-on-the-radio-unplugged-official-video

laust-sonne-classic-relations-l

SPOTIFY:
http://bit.ly/laust-sonne-classic-relations-spotify
iTUNES:
http://bit.ly/laustsonne-itunes

Advertisements

Laust Sonne udgiver international debut.

Den danske multi-kunstner Laust Sonne har med sin netop udsendte single On The Radio indledt endnu et kapitel i hans efterhånden lange og begivenhedsrige karriere. Han er naturligvis kendt for sit snart 16 årige medlemskab af D-A-D, hvor han som trommeslager har været med til gøre dem til landet bedste live band og en institution i det danske musik miljø. Med hans kommende solo album ‘Relations’ bevæger han sig langt ind i den internationale pop verden med en samling af dybt personlige og yderst velskrevne sange med en helt ny tilgang end tidligere.

laust-sonne-on-the-radio-shoot-4
Laust Sonne har nemlig med sin første single i snart fire år rejst den relativt korte men betydningsfulde tur til Berlin for at søge ny inspiration og træde nye græsgange. Da han så småt begyndte at skrive sange til det der skulle blive til sommerens album ‘Relations’, var det endnu ikke meningen at omdrejningspunktet i den grad skulle blive den tyske hovedstad. Ikke desto mindre, undervejs under arbejdet med de 10 sange, fik han mere og mere lyst til at begive sig ud på et eventyr lidt ud over det sædvanlige. Så sidste år begyndte han at samle et hold af tyske musikindustri-folk omkring sig, med henblik på at bruge den tyske hovedstad som en slags musikalsk base for sin soloplade, naturligvis samtidig med at han stadig forblev bosat i København.

Det er nu blevet til en global distributions-aftale med en af Tysklands største og vigtigste uafhængige aktører, samt et helt team af både radio-pluggere, TV agenter, video hold, instruktører, der er endda tilknyttet en tysk oversætter, alt sammen med det formål at give sig selv den fornemmelse af ubetinget frihed det giver når man er i fuld kontrol over sin egen karriere.

Det er på sin vis ikke så mærkeligt, at Laust Sonne med netop dette album søger nye veje. Lyden er international, han synger på engelsk og han lægger sig godt i strømmen af nogle af de fineste internationale udgivelser den seneste tid. Albummet er mixet i København af Anders Schumann som er blandt den absolute top herhjemme. Der er en høj grad af overskud i hele Laust Sonne’s tilgang til dette projekt, lige fra hans præcise sangskrivning, hans gennem-arbejdede produktioner og hans visuelle univers.

Han er da også blevet modtaget i Tyskland med åbne arme, og hans første single ligger lige nu i svinget til at etablere sig på de største tyske radio stationer. I det sidste års tid har Laust og hans lille team herhjemme arbejdet på at introducere ham til den etablerede tyske musik industri, som naturligvis er af en betydelig størrelse, når man sammenligner med den hjemlige. Alene antallet af radiostationer er over de 100. Det har vakt en smule undren at dette ikke er en artist fra et af de helt store selskaber, såsom Universal eller Sony, men at han er fra Billy B Records, som er 100% ejet af Laust selv. Tyskland er absolut ikke nem at komme ind på og de er mere omstændige i deres tilgang end man eksempelvis ser herhjemme.

laust-sonne-on-the-radio-shoot-1

Da snakken sidste efterår hjemme hos Laust faldt på hvilken type video der skulle akkompagnere første singlen On The Radio faldt valget meget naturligt på at lade den foregå i Berlin. Han ønskede en video som var noget ud over det sædvanlige og som afspejlede det eventyr han nu havde startet. Gennem et møde med den talentfulde Dino Fetzer som har et hav af reklame- og kortfilm på sit cv samt en lang liste af internationale priser, blev grundlaget lagt til den video som netop nu er blevet frigivet.

Medvirkende i videoen er, udover Laust, også skuespiller Maria Erwolter og de to spiller rollerne som et par som engang var, filmet mod et gammelt, nu forladt, Øst-Tysk hospital som for et par år siden dannede rammen for en film med George Clooney og Matt Damon, samt på diverse locations i den tyske hovedstad, ikke mindst Potzdamer Platz.

laust-sonne-on-the-radio-shoot-2

Som videoens instruktør, Dino Fetzer, fortæller:

“Ideen med videoen var at genspille og genfortælle deres nu svundne tid sammen, klippet mod Laust som bevæger sig rundt i nutidens Berlin. For at illustrere den svundne tid, valgte vi et gammelt forladt hospital i Oranienburg, nord for Berlin, som blev grundlagt omkring år 1900, for derefter at blive overtaget af Russerne da muren blev bygget. De forlod så stedet igen da muren faldt. Stedet er i totalt forfald, men utroligt smukt. De 2 hovedpersoner spiller scenerne fra deres tid sammen. De mødes, de danser, de skilles.
Laust og Maria blev i øvrigt gift ved et surprise bryllup, 3 dage efter video-optagelsen, hjemme i Danmark, et bryllup som ingen på sættet havde den mindste anelse om!”

Laust Sonne – On The Radio (official video) from Laust Sonne on Vimeo.

label kontakt: 91194149

Laust Sonne udgiver international debut single: Mit musikalske eventyr i Berlin.

TYSKLAND. Den danske multi-instrumentalist og D-A-D trommeslager Laust Sonne har netop nu udgivet singlen ‘On The Radio’ herhjemme fra hans kommende internationale debut album ‘Relations’ som udkommer senere på året.

laust-sonne-on-the-radio-shoot-4

Så kom den også her til Danmark. Længe ventede ‘On The Radio’ er det første solo udspil fra Laust Sonne i små 4 år, den første single i en længere række fra hans kommende studie album ‘Relations’.

“Dette album har taget sin tid for vi har haft usædvanligt travlt med 30 års jubilæet for D-A-D hele sidste år” siger Laust.

Selv om Laust har spillet trommer siden han var tre og er kendt herhjemme som en af de absolut bedste trommeslagere vi har, har han altid spillet en lang række instrumenter, ligesom han har været vokalist på en lang række solo udspil.

“Jeg er en stor fan af musik, alt slags musik, og er utroligt stolt af denne nye plade. Den er en helt anderledes rejse end tidligere, den har fået sin musikalske base i Berlin, jeg har international distribution dernede, et hold af radio pluggere, TV promotere, diverse branche folk, selv en tysk oversætter, og alt det gennem mit eget label, så ja, det er et meget omfattende og vildt spændende projekt. Der er noget fantastisk ved at sidde her i KBH med mit lille team og planlægge og plotte en så omfattende ting som at komme ud i verden med sin musik og så samtidig blive så godt modtaget som det er blevet.”

laust-sonne-on-the-radio-shoot-3

Videoen til singlen On The Radio er optaget i Berlin og er instrueret af den meget talentfulde og prisvindende Dino Fetzer og ser Laust medvirke sammen med skuespillerinden Maria Erwolter (Laust og Maria er gift i den virkelige verden) i en visuelt meget smuk fortælling om et par som engang var, filmet on location i Berlin og på et gammelt forladt hospital i Øst-Tyskland som for et par år siden dannede rammen for en Hollywoodfilm med George Clooney og Matt Damon.

Hvad kan vi forvente efter denne single?

“Masser af spændende ting. Jeg har netop udsendt en EP hvor jeg spiller denne og mine næste to singler unplugged med en stryger kvartet, hvortil vi filmer en 15 minutters dokumentar om et par uger, samt naturligvis udgivelsen af de næste par singler og selve albummet. Så ja, der er nok at tage sig til, alt det tager os vel nok et godt stykke ind i 2016 eller mere” fortæller han.

Laust Sonne – On The Radio (official video) from Laust Sonne on Vimeo.

label kontakt: 91194149

En stolt Laust Sonne: Mit musikalske eventyr i Berlin

Den danske multi-instrumentalist har netop udsendt sin første internationale single herhjemme.

laust-sonne-on-the-radio-shoot-1

Laust Sonne har netop udsendt sin internationale debut single “On The Radio” herhjemme, og den medfølgende video ser ham første gang spille overfor skuespillerinde (og hans kone) Maria Erwolter i en visuelt meget smuk video instrueret af den talentfulde og prisvindende tyske instruktør Dino Fetzer.

– Ja, videoen har været utroligt spændende at lave, og jeg er meget stolt af den. Det var en fantastisk oplevelse, Vi var både ‘on location’ rundt omkring i Berlin og på et gammelt nu forladt Øst-Tysk hospital som blev overtaget af den russiske hær da muren blev bygget og som efter murens fald i 89 har stået forladt hen.

laust-sonne-on-the-radio-shoot-2

Maria og jeg spiller to som engang var et par, der gennemlever scener fra dengang hvor alt gik godt imellem os og fra de øjeblikke hvor det begynder at sprække i krogene, optaget i et hus i forfald. Halvdelen af scenerne er filmet på det forladte hospital som for et par år siden dannede rammen for en Hollywood film med George Clooney og Matt Damon, den anden halvdel rundt i selve Berlin, deriblandt i et lyskryds på Potzdamer Platz med hundredevis af forbi-passerende som tilskuere. Resultatet er meget smukt, Dino Fetzer er en usædvanligt talentfuld instruktør og han skal også instruere mine næste to videoer, fortæller en glad Laust Sonne.

Laust Sonne – On The Radio (official video) from Laust Sonne on Vimeo.

label kontakt: 91194149

Laust Sonne – On The Radio – Pressemeddelelse

ARTIST: Laust Sonne
TRACK: On The Radio
LABEL: Billy B Records
RELEASE DATO: Fredag d. 24. april 2015
ISRC: DK-BD2-14-00101
LABELCODE: 23458
WEBSITE: http://www.laustsonne.net

On The Radio er første single fra Laust Sonnes kommende soloalbum, der udkommer på Lausts eget selskab, Billy B Records. Albummet, som hedder ”Relations”, udkommer i Tyskland til sommer og i Danmark senere i 2015. Det distribueres globalt af tyske Kontor.


On The Radio er en ekstremt umiddelbar og iørefaldende hyldest til de tidlige 80’eres elektropop-scene i kombination med lyden af her og nu: Referencerne spænder fra svenske Robyn over britiske Example til amerikanske Owl City’s melankolske pop.

Med et karakteristisk og hurtigt genkendeligt guitar hook skydes tæt på fire minutters dansabel popmusik i gang. Ikke blot spiller multiinstrumentalisten Laust Sonne alle instrumenter selv – hans vokal fremstår endnu mere stram, markant og androgyn, end vi har hørt den før. On The Radio leger med lytteren: Er det en dreng eller pige, der synger? Er det en helt ny og ung sanger, eller er det en sanger med bagagen fuld af erfaring?

Sangen On The Radio handler om den jalousi og nostalgi, du oplever, når du har fået dit hjerte knust. Om at længes efter og drømme om at kunne genopleve de vildeste og bedste øjeblikke fra den kærlighed, der nu ikke længere er, f.eks. at danse sammen til den fælles yndlingssang, der pludselig bliver spillet i radioen”, fortæller Laust Sonne om singlen.

Som trommeslager i Danmarks største rockband, D-A-D, som sanger, sangskriver og guitarist i sit eget band DEAR og med en tidligere soloudgivelse bag sig (EMI Records, 2011) er Laust Sonne et velkendt ansigt på den musikalske skandinaviske radar, både som soloartist og som højt respekteret instrumentalist og bandmedlem. Sonne har således turneret i store dele af verden og har spillet omkring 1000 koncerter, bl.a. i metropoler som Beijing, New York, Paris, London og Berlin. Han har været med til at udgive tre albums, der har toppet den danske albumhitliste og tre albums, der har nået listens andenplads. Har har haft 5 nr. 1 singler på den danske air play chart (bl.a. Everything Glows med D-A-D og Spell On You fra sit eget solodebutalbum), alle med en Ugens Uundgåelige
på P3.

Midt i en karriere udelukkende med etablerede pladeselskaber som samarbejdspartnere følte Laust Sonne et stærkt behov for selv at være i fuld kontrol med sit nye projekt. Samtidig har han gerne villet udfordre sig selv og føle, at han ikke fik noget forærende. Han har derfor valgt at udgive på sit eget selskab, Billy B Records, og har valgt Berlin som centrum for sit album:

”Det er klart, at jeg som musiker har en bagage i Danmark, og det kan der være en masse fordele ved. Men nogle gange er det sundt at give sig selv et benspænd og en udfordring og udsætte sig selv for helt ny, frisk energi. Min romance med Berlin begyndte, da jeg læste om David Bowie og Iggy Pops år i byen i slut halvfjerdserne.

De havde begge været ude på meget dybt vand i deres liv, og det var i Berlin de fandt sig selv igen, og det var via den inspiration Berlin og dens mennesker gav dem, at de kreerede noget af det bedste musik, de nogensinde har lavet. Berlin har altid været en magnet for kreative og grænsesøgende mennesker. Byens egen historik og indre konflikter og modsætninger er evigt fascinerende – der er noget i luften dernede, og det har jeg også kunnet mærke, når jeg har været dernede, hvilket jeg har været en hel del de seneste år,” siger Laust Sonne.

Ved at præsentere sine nye numre i Berlin som det første sted, kunne Laust Sonne få en helt uforudindtaget respons fra folk, der ikke kendte ham i forvejen. Processen endte med at give flere tilbud, både fra et af verdens tre største pladeselskaber og fra flere distributører. Laust Sonne valgte at indgå en global aftale med Kontor – et af Tysklands største distributionsselskaber.

On The Radio er allerede ude i Tyskland og er blevet godt modtaget af tysk radio.

Jeg er klar over, at det er det lange seje træk at starte op i Tyskland, men jeg glæder mig til at promovere albummet, lave radio og TV dernede og komme tilbage på scenerne dernede enten solo, med DJ’s eller med mit fulde band” siger Laust Sonne.

Vi skriver nu 2015, og det er det perfekte tidspunkt for Laust Sonne at udvide sit musikalske univers med et dybt personligt album, som er færdigindspillet og gennemført catchy og radiovenligt. Første single er – i lighed med resten af albummet – skrevet, indspillet, sunget og produceret af Laust Sonne, arrangeret i samarbejde med Ian Nilsen og mixet af Anders Schumann, som har drejet på knapper på en alenlang liste af hits.

Yderligere information:

Gaden PR & Kommunikation v. Søren Gaden // tlf. 20 63 64 12 // mail: soren@gadenpr.dk